Stress Coaching

I hverdagen er stress ofte en risiko. Du føler tempoet er højt, og der er flere ting, du skal have gjort, men der er ikke tid, og kræfterne er ikke tilstrækkelige. Både dine omgivelser og du selv har høje forventninger til alt det, du skal nå, og så lige pludselig kniber det med at kunne håndtere det hele på en og samme tid – filmen knækker!

Det er ikke fordi, du ikke er stærk, men fordi byrderne på dine skuldre er tunge, og du har båret dem så længe, at din krop begynder at sige fra. Du kan vælge at ignorere disse signaler, eller du kan tage dem alvorligt, men det er givet, at du før eller siden bliver nødt til at tage dem seriøst. Typisk drejer det sig om, at du får hjælp til at prioritere, så du kan overskue og fokusere på de ting, der har værdi for dig. I hele den proces tilbyder jeg behandling og coaching, så du igen kommer i balance med dig selv og kan klare hverdagens udfordringer på et nyt og bedre fundament.

 

Effektiv stressbehandling

En effektiv stressbehandling indeholder flere komponenter. F.eks.:

  • At komme fysisk og psykisk i balance igen

  • At få hverdagen til af hænge sammen

  • At ændre personlig holdning og blive positiv i forhold til at få et godt liv

    Under hele forløbet vil der være af- og indlæring; der gives slip på gamle vaner og skabes plads til nye tanke- og handlemønstre.

    Du får nogle teknikker til afstresning og lærer at prioritere. Arbejdet imellem samtalerne er en vigtig del af forløbet. Det er hjælp til selvhjælp.